Hmm sidder lige en stille stund og funderer over dagens undervisning. Formidling. Her i starten er alt diffust. Ved ikke helt, hvordan jeg skal bruge det i forbindelse med uddannelsen, men alle de "store" henne på skolen siger, at lige pludselig falder 10-øren :-)
Vi har talt om undervisningsmetoder, Sokrates og Comenius og det sætter altså en del tanker i gang hos mig (oven i købet selvom jeg slet ikke havde fået læst!!!). Prøver at tænke tilbage på folkeskolen og gymnasiet - hvordan var det lige, at vi blev undervist der??? Hvilke lærere brugte hvilke metoder, og hvem var egentlig gode lærere? Det er sjovt, for de lærere jeg virkelig var glad for, da jeg var barn - det er også dem, jeg husker bedst i dag (selvfølgelig). Men det er også dem, der har brugt nogle af de metoder, som jeg selv sidder og beundrer i dag. Jeg ved godt, at man i en folkeskole ikke kan tilpasse al undervisning til den enkelte elev, men det ville da være en ren fornøjelse, hvis man som elev kunne få lov til at tænke selv, udforske og finde ud af ting selvstændigt uden alle de der rammer... Det ville da være rent eldorado ;-) I hvert fald for mig. Der er jo også mennesker, der har det bedst med at blive fodret med viden og så bare suge til sig...
Mine bedste timer i folkeskolen var da Jan Voss lavede sketchshow i matematik med vores bamser på legetøjsdagen, eller da Hr. Christiansen hjalp mig med at lave en oversize klassisk rød dukkevogn i træ til min søster. Den skulle nå at blive færdig til hendes fødselsdag d. 27. aug - og vi havde vel første sløjdtime midt i august. Jeg fik lov at arbejde i frikvarterene og efter skole - og Hr. Christiansen hjalp mig troligt, så jeg kunne give gaven væk på den rigtige dag. Han var fleksibel og støttede mig i det projekt, som egentlig gik ud over alle rammer - måske fordi han selv synes, det var sjovere end at lave bordskånere og ænder på stang med flapfødder. Aner det ikke, for jeg har jo aldrig spurgt ham :-)
Men hvad var det så egentlig præcist, vi talte om i dag? Jo pædagogisk realisme og pædagogisk humanisme. Udgangspunktet i pædagogisk realisme er stoffet. Eleven tilpasses til at kunne begå sig i samfundet, dvs. man går efter bestemte læseplaner - man skal tilegne sig et bestemt pensum. Det er læreren, der styrer undervisningen, hvorfor eleverne bliver meget passive - de bliver fodret med viden i en helt almindelig klasseundervisning eller ved en forelæsning. Munder ofte ud i en eksamen eller prøve, som bliver bedømt efter en skala, der skal vise, på hvilket niveau eleven befinder sig...
Udgangspunktet i pædagogisk humanisme er den enkelte elev og dennes behov. Eleven skal lære at realisere sig selv og stoffet tager udgangspunkt i elevens interesser, hvorfor eleven bliver den aktive part i undervisningen. Læreren fungerer her som en slags coach. Undervisningen er meget individualiseret...
Uha hvilken form mon jeg er til???? SVÆRT at svare på, ik??? ;-) Jeg er jo klart humanist. Jeg synes, det er sørgeligt at se, at de kreative fag, altså dem, hvor man virkelig kunne få lov at udforske og tænke selvstændigt og kreativt bliver taget af skemaet eller bliver slået sammen til et fag, hvor man alligevel ikke kan få lov at gå i dybden. For det var de fag, jeg selv havde glæde af, og som har været med til at forme mig til den, jeg er i dag! Jeg kan sagtens se, at de børn, som lever i dag ikke skal være børn, som dengang jeg selv var det. Tiderne er forandret - vi lever ikke længere i osteklokke-Danmark. Ethvert barn ville ikke tro mig, når jeg fortalte, at mit første møde med internettet var, da jeg skulle søge info til min afgangsopgave i 10. klasse... Det er jo også vildt at tænke tilbage på...
Jep, var bare det, jeg lige sad og tænkte på... Ha' det dejligt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar