Tekstil i kulturmødet
Inspiration
Min inspiration startede ved de flettede bånd og snore, men blev hurtigt udvidet til også at omfatte strikkede og hæklede bånd og snore for at imødekomme begge fag, strik og væv.
Fletning er en teknik, der bruges rigtig meget og af rigtig mange – også i dag. Når mindst 3 snore krydses diagonalt, så de danner et bånd eller en snor, kaldes det at ”flette”. Teknikken gør, at båndet bliver elastisk, så det er nemt at forme.
Oprindeligt flettede man blandt andet siv og andre plantefibre sammen til læskærme og måtter som ly for vejr og vind. Senere begyndte man at flette fodtøj og fangstredskaber og arkæologiske fund fra Norden, Asien og Sydamerika viser, at samme teknik, som vi kender i dag, også blev brugt dengang. Det er således en ældgammel teknik.
Oldtidens klædedragter havde som sådan ikke nogen facon. I stedet flettede man bånd og snore til at binde i taljen for at opnå faconen.
Især Middelhavslandene er kendt for deres æselgrimer, som består af flettede bånd i skønne farver.
I dagligt brug er fletningen nok mest kendt som en frisure. Fletningen er helt fremme lige nu, hvor den flettes med 3 eller 4 parter i håret og touperes – teknikken peppes altså op, og bliver pludselig et modefænomen. Historien viser dog, at man i de fleste kulturer, har båret håret flettet, både af praktiske og dekorative årsager.
[1]Strik er en meget yngre teknik end væv. Herhjemme dukkede strikningen op i omkring 1200-tallet.
[2] Hækling er en endnu yngre teknik – de tidligste fund er fra 1800-tallet.
[3]Især børn, i nyere tid, har yndet at strikke hestetømmer på en trisse – også kaldet ”strikkekonen” eller ”strikkelise” – kært barn har mange navne.
Snorene kan også strikkes på strømpepinde ved at strikke en pind, skubbe arbejdet ned i den anden ende og trække snoren ”bagom”. På den måde bliver strikketøjet rundt.
Hæklingen startede som helt simple luftmasker, som brugtes selvstændigt eller sammen med fastmasker og stangmasker.
Både strik og hækling stammer fra de orientalske lande, hvor teknikkerne har været kendt i langt flere år end herhjemme.
Man mener at snore og bånd kan betragtes som en fortløber for udviklingen af tekstiler. Som beskrevet har man benyttet sig af de forholdsvis simple teknikker for at opnå en praktisk brugsgenstand.
Analyse og fremgangsmåde
Jeg har en forkærlighed for tekstiler, der puttes ind i en anden kontekst og får et nyt liv. Jeg arbejder med det hele tiden – mine ideer opstår som regel med afsæt i gammelt, som får nyt liv, så det var helt naturligt for mig, at arbejde med opgaven på den måde.
Jeg vil koncentrere mig om at undersøge fletteteknikker, strik- og hækleteknikker. Omdrejningspunktet er selvfølgelig bånd og snore. Jeg vil undersøge materialers formale og æstetiske virkemidler i de forskellige teknikker. Jeg vil undersøge om man kan bruge de gamle teknikker til at lave et nutidigt smykkedesign.
Jeg har valgt at arbejde med 3 forskellige materialer i undersøgelsesprocessen:
- Syntetisk læder look a like
- Jutegarn (plantefibre)
- Tynd metaltråd (”forsølvet”)
Teknikkerne som jeg arbejder med er følgende:
- Flet med 3, 4, 5, 7 og 9 parter.
- Strik på strikkelisen
- Hækling
Jeg går til opgaven meget systematisk. En ting ad gangen. Jeg analyserer hvert materiale og hver teknik, for til sidst at beslutte, hvilket udtryk jeg vil arbejde videre med.
Med vilje har jeg ikke gjort mig nogen tanker om et færdigt produkt, da jeg er bange for, om det hæmmer min undersøgelsesprocess, hvis jeg er for forudindfattet.
Det vigtigste for mig i denne opgave er, at jeg vil sidde med følelsen af at få noget ud af det. Det er også en af grundene til, at jeg har valgt emnet ”bånd og snore”. Til sommer vil jeg hverken gå videre i væv eller strik, så jeg vil gerne lave noget, som jeg håber at kunne få brug for i mit senere forløb – derfor fravalgte jeg bl.a. at sætte en væv op.
Sampling + Kulturen = Samplingkulturen:
Som tidligere nævnt er jeg dybt fascineret af, når gammelt får nyt liv – og det er jeg ikke ene om!
Samplingkulturen lever i bedste velgående. I det tekstile møde, i det musikalske møde, ja selv den store historiefortælling er blevet sprængt i atomer og hagler nu ned fra himlen som puslespilsbrikker. Værs’go at samle dit eget liv og din egen historie!
I gamle gamle dage fandtes netop ”den store fortælling”. Det var den hele sandhed – der var kun den og intet andet. Det var ligesom menneskets holdepunkt.
Så kom postmodernismen, og med den fulgte samplingkulturen. Den store fortælling opløstes og blev sprængt til ukendelighed. Den lever nu som små bitte historier, der hver får deres egen betydning alt efter, hvad de samles med – og det afhænger af det menneske, som sammensætter sin egen individuelle historie. Vores liv er blevet til et sammensurium af ikke-eksisterende-sandheder. For hvad der er rigtigt for en person, kan være helt forkert for en anden.
Det her med sandheder er så uhåndgribeligt, så lad mig give et eksempel, der er til at forstå. Forestil dig, at du står ved et træ fyldt med modne sandheder. Du plukker alle de bedste og lægger dem ned i din kurv – bingo! Der har du DIN sandhed. DIT liv. Det der er rigtigt for DIG!
Som eksempel på sampling, der ses og høres i hverdagen her i februar 2010, kan Trentemøller nævnes. Anders Trentemøller er prisbelønnet musiker, der leverer det ypperste indenfor house og elektronisk musik. Han sampler så det står efter. Han kan samle rytmer fra gamle musiknumre, vokal, hverdagens lyde og susen for ørene. Noget lever stadig i bedste velgående i dets oprindelige form. Andet er afgået ved døden men rejser sig stolt fra graven ved mødet med Trentemøllers kyndige genoplivning.
I det tekstile univers kan nævnes Tulipanerogtomater.dk. Designeren bag hedder Hanne Christensen. Hun giver nyt liv til gamle klude. Korsstingsbroderier, som man ellers så på stuens pæne sofapuder, giver den gas på tehætter, tasker og meget andet.
[4]Boligblade og kreative magasiner viser gang på gang re-design, som bygger på samme filosofi – nyt liv til gamle klude.
Og selvom vi higer efter individualisme og vil have vores egen personlige stil, bliver vi alligevel ellevilde over genkendelsens glæde. Hvorfor kan man ellers sælge en taske med et korsstingsbroderi af Dybbøl Mølle?
Jeg har så valgt at arbejde med teknikker (en lille historie) benyttet til seletøj (en lille historie) og andre praktiske brugsgenstande (en lille historie) og forvandle det til brugbare smykker, der er i tråd med tiden (ny lille historie) J
Beskrivelse, analyse og vurdering af det færdige produkt
Jeg har valgt at lave følgende færdige produkter:
Væv:
Beskrivelse og analyse:
Efter undersøgelsesprocessen besluttede jeg mig for at arbejde videre i læder. Jeg har designet et armbånd, der består af et flettet bånd i 7 parter, en 3 cm. bred læderrem og et lille sølvvedhæng.
Det har været vigtigt for mig at gøre designet til mig eget, så jeg ikke endte ud med at sidde med et produkt, der bare var en ”flettet snor”. Jeg har desuden forsøgt at være tro mod den mode, der er netop nu, hvor man ser en masse flet og læder – især de brede armbånd.
Vurdering:
Jeg er meget tilfreds med resultatet! Jeg synes, det afspejler mig selv som designer, og jeg synes det er i tråd med tiden. Fletteteknikken er brugt på en måde, som gør at smykket lever op til mit krav om, at det skal være et nutidigt design.
Strik:
Beskrivelse og analyse:
Jeg har valgt at lave ”kronjuveler a la candyfloss”. Det er en halskæde bestående af et bredt hæklet halsbånd som base. På dette er der hæklet snore, der danner tunger, der går ind i hinanden. Lukningen er flettet i dobbelt tråd med 5 parter og afsluttet med en lås. Hele herligheden er dekoreret med perler i candyflossfarver, ”strikkeliseblomster” og forsølvede bladvedhæng.
Ideen til denne dukkede op, da den første lille ”strikkeliseblomst” blomstrede frem. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den måtte blive en del af mit design.
Vurdering:
Jeg vil sige, at jeg HAR set pænere halskæder end denne. Men jeg kan nu alligevel godt lide lollypop-udtrykket. Bag smykket sidder en prinsesse med fedtede fingre og spiser candyfloss, nyder livet og glæder sig til næste karruseltur :-)
Konklusion:
Jeg føler med dette projekt, at jeg har taget hul på noget, som jeg kan bruge i det videre forløb, og det er jeg super glad for. Jeg er meget optaget af de flettede bånd og er helt forelsket i fletning af læder – det bliver bare SÅ pænt. Hækling og strik har ikke fanget mig i disse materialer, så jeg må tilbage til uldgarnerne på det område :-)
[1] Bonniers Håndarbejdsleksikon, FLETNING
[2] Bonniers Håndarbejdsleksikon, SNORE
[3] http://www.emu.dk/gsk/fag/hnd/inspiration/haekling/kultur.html
[4] tulipanerogtomater.dk
Forsiden af den brochure, som jeg har lavet til Glamour Brudekjoler.
Kjolen forfra
Kjolen bagfra med håndbroderede trenser i snøreryggen. Båndet er et bredt bånd lavet af samme silke, som corsagen er draperet med.
Så skøn! Aida i kjolen...
1. prøve til broderi på kjolen - MANGE flere prøver skal laves.....
Uha, så fik jeg klippet efter draperingen - med hjertebanken og kolde hænder!!! Nu skal draperingerne bare fæstnes, der skal foer i - og så skal der selvfølgelig snøre i ryggen ;-)
Mit nye telt - jeg har boet i det her tylskørt siden det blev færdigt. KAN bare ikke lade være med at ta' det på :-D
Billede fra Italienske Scervinos show efterår/vinter 09/10 (www.ermannoscervino.it)
Billede fra Kenzos show efterår/vinter 09/10. (klik ind på www.Kenzo.com og se deres egen lille film fra showet - det er helt eventyrligt :-))
Smukke Ditte i min fortolkning af Scervinos frakke. Jeg har lavet lommer i sidesøm, ændret lidt i krave og ærmer og pelsen i kraven er udeladt. Frakken er syet i bævernylon og foret med satin.
Min fortolkning af Kenzos "kronehue". Jeg har ændret i kronemønsteret, som er knapt så bredt som det originale. Grunden er, at jeg har strikket på grovere pinde og med tykkere garn (Eskimo fra Drops farve 01). Jeg valgte det tykke garn for også at ramme "Big knit" i modebilledet.
