20 elever proppet ind i broderilokalet til teoriundervisning. Vil gætte på, at vi hver havde ca. 60 cm. bordplads - en alm. mappe kunne man i hvert fald ikke have åben...
Benedicte har etableret et nymodens powerpointapperat på bedste vis :-D
Vores computere til væveprogrammerne. Computerne kan ikke skiftes ud, fordi der ikke er råd til nye væveprogrammer. Og de gamle programmer kan ikke flyttes så vidt jeg har forstået! Eneste gode ved de her oldsager er da, at vi undgår indbrud på skolen, for ingen tyv gider da okse ind for at få fat i dem!!!!!
Vi er ved at dø af grin over det komiske i, at vi sidder 20 elever omkring 4 oldnordiske computere!!! I år 2009!!!!! Hej alle!
Jeg har lyst til at dele noget med jer. Det er bl.a. billeder af noget af vores undervisning, og de forhold vi studerer under på textiluddannelsen.
Vi er godt nok kreative mennesker, så vi er vant til at finde løsninger på selv det mest umulige, men nogle gange kan omgivelserne være så frustrerende at man bliver fuldstændig bims. Nogle gange kan de værktøjer, man får stillet til rådighed være så uholdbare, at man mister lysten til at være kreativ.
Det undrer mig, at vi er på en uddannelse, som bliver SÅ nedprioriteret økonomisk, at vi skal leve med IT, der for længst burde have ligget på de evige web-marker. At vi skal leve med, at vi som hold ikke kan blive delt i to, så vi skal sidde lårene af hinanden i undervisningen. At 20 mennesker skal deles om 4 computere for at lære et oldnordisk væveprogram. At der ikke er timer nok til, at vi kan gå i dybden med det, som vi brænder allermest for – at være kreative og bare lære mere og mere og mere.
Vi vil så gerne vores fag. Vi lever og ånder for kreativiteten. Vi ved, at vi skal kæmpe for jobs, når vi kommer ud i virkeligheden om et par år. Men vi bliver simpelthen nødt til at have noget at kæmpe med. Det kan ikke hjælpe noget, at vi har en halvhjertet uddannelse med i bagagen, fordi nogen har valgt, at vi ikke må være særligt dyre i drift! Det er en kæmpe frustration at være sat bagerst i køen til Von-And-tanken!!!
Jeg håber virkelig, at det hjælper en smule når, eller hvis, skolen flytter rent fysisk. Men at flytte gør jo ikke det hele. Selvfølgelig vil vi bevare håndværket – vi er dem, der skal føre det videre. MEN vi bliver nødt til at følge med tiden. Det er ikke fedt at være den textilformidler, der kan undervise i at brodere en pæn fransk knude, men som ikke kan udvikle sit eget design, fordi hun desværre ikke har lært at bruge InDesign eller Photoshop. Det er ikke fedt at være hende, der bliver afskåret fra drømmejobbet, fordi hun skal oplæres på ny i alt det, som hun ikke nåede at lære på uddannelsen, fordi der ikke var tid og råd!
Som jeg skrev i indlægget om vores formidlingstime, så havde jeg det rigtig godt, da jeg gik derfra. Det havde jeg, fordi jeg følte, at vi tog et kæmpe skridt i den rigtige retning rent formidlingsmæssigt. Nu mangler vi bare at tage et gigantisk skridt i den rigtige retning mod den virkelige verden. Vi vil for alt i verden værne om håndarbejdet, det gode håndværk og de gamle teknikker. Men vi vil ikke gå i stå.
Det kunne være SÅ forunderligt hvis vi og uddannelsen begyndte at dreje med jorden rundt!!!
Sasia
