søndag den 5. december 2010

Slå vejen forbi...

... den nye blog!

Åh jeg trængte sådan til nogle nye omgivelser og en frisk start!

Du kan læse om mig, om uddannelsen, om krea-sager, formidling og hvad der ellers rører sig.

Vi ses - selvfølgelig :-)

www.stjerneglimt.blogspot.com

mandag den 31. maj 2010

Slut prut færdig strik

Jeg har helt glemt at fortælle, at eksamen i strik er overstået!!!!

Det var så det - strik færdig slut! Det har ikke været mit hof-fag og bliver det nok heller ikke.

Meeeeeen det er nu kun de 2-pindede projekter, jeg ynder at skære ned på, for jeg er stadig gode venner med hr. hæklepind!

Efter sommerferien kan jeg få lov at koncentrere mig om 2 fag: Broderi og beklædning. DET glæder jeg mig virkelig til!

Sommeren er lige om hjørnet - så glædelig sidste forårsaften ;-)

Kærligst Sasia

tirsdag den 25. maj 2010

Kreative dage på Lilleskov Teglværk

Hej alle.

Vil lige gøre lidt reklame for Kreative dage på Lilleskov teglværk i uge 29 i Verninge husflidsforening.

Der er hygge for alle pengene. Du kan melde dig til kurser som fx. filtning, trædrejning, skrotby, flet osv. Jeg underviser selv i smykker.

Stemningen er helt særlig - det er den ultimative sommerferie for kreative sjæle. Fordybelse, samvær og ægte hygge!

Se mere på www.verninge.husflid.dk. Sidste tilmelding er den 1. juni.

Vi ses!!!!! ;-)

K.h. Sasia

onsdag den 12. maj 2010

Babysengetøj i Hendes Verden



Hej folkens.

Jeg sender jer lige et link til Hendes Verdens hjemmeside, hvor jeg har det sødeste babysengesæt i i denne uge.
Har du en baby, kender du en baby, kender du en der kender en der kender en?????? Kast dig over opskriften - det er ikke noget bedre end at lave noget til en lille ny.


Opskriften er også at finde i ugens blad (uge 19) på side 54.

Go' fornøjelse - kærligst Sasia

Foto: Jaqueline Fluri, Stylist: Jannie Andersen

fredag den 23. april 2010

Bryllupsprojekt

Forsiden af den brochure, som jeg har lavet til Glamour Brudekjoler.

Kjolen forfra
Kjolen bagfra med håndbroderede trenser i snøreryggen. Båndet er et bredt bånd lavet af samme silke, som corsagen er draperet med.

Så skøn! Aida i kjolen...

Hej alle.
Så er det vist på tide, at få lagt billeder ind af den færdige kjole :-)

Det er min skønne kusine Aida, der har stået model denne gang - soooooo beautiful!
Drøm smukt ;-)

/Sasia

tirsdag den 23. marts 2010

Jeg vil bo i mit tylskørt :-)

1. prøve til broderi på kjolen - MANGE flere prøver skal laves.....
Uha, så fik jeg klippet efter draperingen - med hjertebanken og kolde hænder!!! Nu skal draperingerne bare fæstnes, der skal foer i - og så skal der selvfølgelig snøre i ryggen ;-)

Mit nye telt - jeg har boet i det her tylskørt siden det blev færdigt. KAN bare ikke lade være med at ta' det på :-D


Hej alle.
Så er næste projekt på skolen i gang med titlen "tekstil og formidling". Vi arbejder i fagene beklædning, broderi og formidling - MY FAVORITE!!!

Jeg har valgt at kaste mig over bryllupsverdenen. Jeg arbejder i Glamour Brudekjoler (http://www.glamour.dk/) i min fritid og nyder arbejdet med de vordende brude - og ikke mindst at kunne svælge mig i bryllupsdrømme, skønne kjoler, glade og håbefulde piger HVER lørdag!

Da jeg skulle vælge, hvad jeg ville lave som produkt var jeg ikke et sekund i tvivl - en brudekjole selvfølgelig! Ku' det være så svært?!?!?!? Hmmm njahhhh næææææ - det ta'r bare lidt lang tid. Jeg er overrasket over, hvor meget, der skal planlægges i processen, hvor mange små detaljer og finesser, der er vigtige for, at det ikke skal gå galt. Overrasket over, hvor meget koldsved jeg kunne få over at skulle klippe i min silke :-/
Men - jeg kan jo ikke "slippe" med bare at lave en kjole. Den skal jo også have et formål. Da opgaven handler om formidling, har jeg valgt at arbejde med pr-materiale til Glamour brudekjoler. Min kjole skal understøtte en speciel stemning af romantik og drømme - I ved sådan en RIGTIG lillepigedrøm om det store skrud, hvor alt er lyserødt og lykkeligt. Kjolen skal fotograferes og billederne skal indgå i det nye materiale - hvordan det bliver ved jeg ikke helt endnu - men jeg har jo også 3 uger endnu ;-)

Billederne her er bare et lille uddrag af processen indtil videre - de færdige billeder kommer efter d. 14. apr. hvor jeg gerne skulle være færdig.
Ha' det dejligt - nu vil jeg gå op til min symagiskine!
K.h. Sasia

søndag den 28. februar 2010

Glædeligt forår alle sammen!!!!




Disse billeder tog jeg faktisk den sidste dag i februar (se selv datoen for blogindlægget... :-D) - og prøvede at lægge dem ud til jer andre her på bloggen. Men bloggen trængte åbenbart ikke til forårsstemning, så den strejkede.

Jeg prøver nu igen med samme begejstring som den dag i februar, hvor sneen så småt var begyndt at forlade min græsplæne:
Se, hvad jeg har fundet i min have :-) MÅ jeg bare dele med jer - foråret er på vej. Juhuuuuuu.

Ha' en rigtig dejlig søndag - nu mandag :-D

K.h. Sasia