onsdag den 22. april 2009

"Dirty Diana"






Jeg lovede jo på et tidspunkt en beretning om "Dirty Diana", som blev kreeret i faget udstillingsteknik.

Vi har nogle gange om året gæstelære i kulturfag, og denne gang handlede det om udstillingsteknik.

Den første gang - en fredag eftermiddag, gik vi ned på Brænderigården (www.viborg.dk/braenderigaarden), for at se en installation kaldet "Anagram Orange". 5 kunstnere - Helle Frøsig, Cai Ulrich von Platen, Leonard Forslund, Ane Mette Ruge og Mikael Thejll , er gået sammen om at lave et projekt, som de har arbejdet på i to år . Projektet er specifikt lavet til Brænderigården. Installationen kunne opleves fra d. 24. januar til den 22. marts 2009.

Jeg må indrømme, at jeg gik igennem den her installation og tænkte WHAT?!?!?!?!?? Hvordan i himlens navn har det kunnet tage to år, at lægge et elektronisk billede til at sove under en dyne? At sætte et lydbånd på med en SØVNDYSSENDE oplæser, at lave et sølvpapirslandskab med en legetøjscampingvogn i midten - og hvem pokker fandt på, at slå Pippi langstrømpe ihjel, og så kalde det kunst?!?!? Jamen, jeg forstod det ikke...... Jeg forstår det stadig ikke - altså selve kunsten i det. MEN alligevel fik jeg en masse ud af det.

At se en udstilling, som ingen af os ikke havde nogen forudfattet mening om, skabte stor debat, og vi fik snakket om SÅ mange gode ting, som vi selv kan bruge indenfor vores fag, når vi skal ud og profillere os selv som tekstilformidlere.

Vi fik stillet til opgave at lave en udstilling, hvor vi skulle tænke over budskab, placering, metode osv. På 10 minutter skulle vi skrive en masse ord og sætninger - hurtigskrivning. Blyanten måtte IKKE holde pause! På mit papir var ordet "genbrug" fx. dukket op. Mette og jeg blev enige om at tage udgangspunkt i det og sætte fokus på alt det papir, som vi smider ud hver eneste dag. Bare tænk på reklamer!!!!!

Det er her "Dirty Diana" kommer ind i billedet (tror altså bare hun kom til at hedde det, fordi vi lige havde set Mohamed synge i X-factor... Hmmm). Vi klædte hende på i en robe af reklamer, hun fik en halskæde på af plastikposehanker, og så blev hun placeret i en af vores toiletbåse, så folk fik øje på hende - på en lidt uventet måde :-) Hun skabte debat, og hun tildrog sig en masse opmærksomhed! Og det var jo det, der var meningen.

Ved evalueringen fik vi dog at vide, at vores budskab ikke fremgik tydeligt nok (bl.a. pga. Nettohunden i baggrunden), og folk var forvirrede over, hvad det egentlig var, vi ville. Når jeg ser billederne, kan jeg sagtens se det, men mens man er i det, er det bare verdens bedste idé!!! Det var en øjenåbner, fordi man kan blive så indædt i sine egne tanker og så tager for givet, at alle andre uden videre vil forstå, hvad det er, man vil - det er bare IKKE tilfældet!

Alt skal gennemtænkes. Hvad er det for en profil, man ønsker at have? Hvad er ens budskab? Hvor vil man hen? Det er SÅ vigtigt i vores branche, fordi der skal arbejdes præcist hen imod det, man gerne vil signalere, når man skal ud og proffilere sig selv.

Det var et super forløb på 3 fredage. Jeg fik meget ud af det og synes, det var absolut relevant for vores uddannelse!!!! Også rart med input fra en gæstelære, der ikke går i vores textile univers på samme måde, som vi gør. Hun ser tingene i et bredere perspektiv - og det er vildt sundt for os med sådan et indspark!!!! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar