tirsdag den 3. marts 2009

Fedt fedt fedt - maskinbroderi!!!!


Så er det vist på tide med en lille opdatering igen :-)


Vi er startet på "anden afdeling" i broderifaget. Det er super fedt! Maskinbroderi. Det er lige noget, der passer mig. Nål og tråd sættes i maskinen og så er det ellers bare i gang med fantasi og trykfod.


Det er helt vildt, hvad man kan lave med maskinbroderi. Det er jo ikke bare broderi på selve produktet. Det kan også være dekoration lavet på "forsvindingsplast", hvor man skaber et stykke sammenhængende materiale på plasten for derfter at putte det i vand - så har man noget helt andet blondeagtigt, som bare ser fedt ud!!! Hmm gi'r det mening?!?!? Man kan udnytte tryk på stoffer, man kan gøre forbudte ting, vilde ting, kedelige ting - og lige meget hvad kommer der noget ud af det, som på en eller anden måde kan bruges.


Indtil videre har jeg kun beskæftiget mig med små prøver for at få teknikken ind på lystavlen, men i den kommende opgave "prikken over i'et" får jeg rig mulighed for at vise, hvorda jeg kan og vil bruge maskinbroderiet i praksis.


Vi startede undervisningen med studietur til Århus, hvor vi besøgte Pelse Asboe i "Broderi Moderne". Jeg kendte hende ikke og har faktisk aldrig hørt om hende, før jeg kom op på textilseminariet. Og hun er altså bare en guru indenfor broderi - hvilken verden har jeg befundet mig i? I hvert fald ikkebrriverdenen -men Pelse - hun er da helt fantastisk - sikken en energi og indlevelse, hun har. Og sikke fantastiske ting, hun har lavet. Broderi Moderne er virkelig en butik, der er et besøg værd, lige meget om man interesserer sig for stramaj og korssting eller plastik og broderi på maskine. Se Pelses hjemmeside http://www.broderi-moderne.dk/ :-)


Billedet jeg har vedhæftet er mit eget første spinkle forsøg på maskinbroderi. Jeg satte bare stoffet i maskinen og begyndte at tegne med nål og tråd - ugen nogen form for planlægning eller dybere tanke bag... Meeeeeeeen man har da lov at håbe, at det bliver bedre med tiden :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar